Marokko Gravel tour

Marokko GRAVEL testtur

  1. Main
  2. /
  3. gravel
  4. /
  5. Marokko GRAVEL testtur
Dato  21. – 25. marts 2023
Længede 220 – 240 km
Højdemeter ± 4.800 hm
Etaper 4 etaper
Startby  Marrakech, Marokko
Målby  Marrakech, Marokko
Niveau Alle der kan gennemføre en 75km/1.600hm dagstur
Supportbil Ja, supportbil med værktøj og reservedele
Mekanikker Mekaniker service ydes af guiderne og supportcrew
Guider Ja, danske og lokale guider
Ud og Hjemrejse Fly til  Marrakech
Overnatning  Luksuriøs beduiner teltcamp og hotel-  4 nætter
Pension 4 × morgenmad,  4 × frokost og 3 × aftensmad
Transport af cykel Tag egen med i kuffert eller lej lokalt gennem os

Den korte beskrivelse

 Vores første dedikerede GRAVEL tur går til Marokko og er en test-tur.

Her oplever vi Marrakech, Agafay ørkenen og Atlasbjergene, som skaber kulisserne for en unik oplevelse både på og af cyklen – noget helt ud over det sædvanlige.

Vi starter i Københavns lufthavn, hvor vi mødes tirsdag til en meget tidlig morgenkaffe, inden vi sætter os i flyet til Marrakech – afgang kl. 06.20!

Her bliver vi mødt af vores lokale Guider og ServiceCrew, får udleveret lejecykler/samlet vores egen og får lidt at spise, inden vi hopper på cyklerne, turen er i gang.

De næste 4 dage venter fantastisk off-road cykling gennem stenørken og over Atlasbjergene, overnatning og afslapning i luksus beduinlejr (telt) og på SPA hotel, vi nyder vidunderlig lokal gastronomi og gæstfrihed, pakket ind i godt selskab af ligesindede gravel livsnydere. Udsigter og naturoplevelsen, kan ikke beskrives, den skal opleves.

Turen slutter i Marrakech, hvor der er tid til at opleve de mange farver i medinaen og på den store markedsplads, inden vi nyder den sidste fælles middag, fredag aften.

Efter en god afslutningsaften er det, lørdag tid til at vende næsen hjemad, godt mætte på oplevelser, grus, netværk og km i benene. Vi lander i Kastrup kl. 17.00

Konceptet vil som altid hos os være: ”Du træder pedalerne, vi sørger for resten”

Men turen adskiller sig fra MTB-Adventures “normale” turkoncept, ved at være udviklet af lokale partnere og leverandører, som har lavet en tur til os, baseret på deres lokalkendskab og ekspertviden.
Det glæder vi os til at prøve af, men forventer også, at der efterfølgende er ting som skal rettes til, for at det passer helt til dig og os.

Som deltager er du altså pioneer og kan til evig tid sige, at du var med på den første gravel-adventuretur nogensinde.
Derfor må du dog også forvente, at der er ting vi skal ændre, blandt andet baseret på din feed-back, efter turen.

Derfor hedder turen “testtur”, men vi kan garantere en unik cykeloplevelse i vidunderligt landskab, med garanti for sved på panden og brede smil.

Fra MTB-Adventure deltager Michael Sommer, som den ene af to danske turledere og guider.

På turen i marts 2023 deltager vores gode venner fra Running26, som har deltagere med fra deres netværk på turen – vi bliver altså en gruppe på op til 20 deltagere totalt og der er garanti for godt selskab og god stemning undervejs.

Marokko Gravel tour

Ruten

Efter at være kommet i cykeltøjet og op på sadlen i Marrakech, går det direkte ud i de rullende bakker mod Agafay ørkenen.
En helt speciel cykeleftermiddag, hvor du nok vil være mest udfordret af temperaturen, der bestemt ikke minder om Danmark i marts, derfor også en kortere distance og beskedne, set i forhold til de kommende dage, antal højdemeter.
Dagen afsluttes med en aften og nat under stjernehimlen, i en luksuriøs beduiner telt-camp.

Herefter går turen videre mod Atlas Bjergene, hvor vi har to overnatninger på samme hotel i Ouirgane-dalen – et af de smukkeste steder i de høje Atlas Bjerge, hvor vi på 3. dagen cykler en rundtur.
Det er på denne dag muligt at skifte brede dæk ud med vandrestøvler (dem skal du selv have med) og tage en flot hike omkring Toubkal.
Denne tur slutter i byen Imlil, som kaldes det marokkanske “Chamonix”.

På turens sidste cykeldag, fredag, venter turens ubestridte “Kongeetape” – En virkelig varierende, udfordrende og helt magisk cykeloplevelse hvor vi cykler op ad ca. 40 kilometer og næsten 1.800 højdemeter.
Du kan også vælge at tage supportjeepen til Marrakech og tilbringe dagen som byturist i den spændene og meget livlige by, fyldt med historie og kultur.

Du kan undervejs forvente at cykler ad de smukkeste og udfordrende jeep tracks, brede grusveje og lettere stykker single tracks – altså en perfekt blanding til et gravel-eventyr!

Vores lokale guider er ikke bare sikkerhed for, at vi får fantastiske cykeloplevelser, men sørger også for at vi møder den lokale berberkultur, og befolkningen med den rette respekt og nysgerrighed.

Konceptet kort fortalt

Vi bor på denne tur på/i alt fra beduin luksus teltlejr over klassisk by hotel til SPA-hotel. Så også på overnatningsfronten, en mehget variete oplevelse. På hvert overnatningssted venter et solidt lokalt aftensmåltid og en solid morgenbuffet inden vi drager videre. Frokosten er buffet eller mad-pakke i det fri.
Hver aften gennemgås morgendagens ruter med kort, højdeprofiler, frokoststop og alternativer m.m.

Vi kører i hold opdelt efter hastighed og lyst, mindst to grupper med hver sin lokale og danske guide. Vi styrer bevidst udenom de vildeste nedkørsler og de mest krævende passager – din sikkerhed og den gode oplevelse er første prioritet. Men der er garanti  for at du bliver godt brugt og bliver udfordret både på fysik og teknik, inden dagen er omme!

Dette er ikke en træningslejr hvor vi går op i watt-tal og Strava-segmenter, men en anderledes og unik ferieform med garanti for sved på panden, ømme ben og bagdel, en masse hygge, socialt samvær samt rigtig mange sanseindtryk, som det tager lang tid efterfølgende at fordøje. En ferieoplevelse for livet!

Dagsetaper

Total 220 – 240 km

Total ± 4.800 hm

Alle etapebeskrivelser inkl. km/hm angivelser er vejledende og kan afvige. Vi tilpasser til deltagernes niveau, vejr og anvisninger fra lokale myndigheder og grundejere.

Niveau inddeling

Transport fra Danmark til/fra Marokko

Inkluderet i turprisen er fly transport for dig og din kuffert/taske fra Kastrup til Marrakech t/r.

Udrejse: tirsdag d. 21. marts 2023 kl. 06.20 – ankomst Marrakech kl. 10.20 (lokal tid)

Hjemrejse: lørdag d. 25. marts 2023 kl. 12.25 (lokal tid) – ankomst Kastrup 17.00

Det er vigtigt du ved bestilling oplyser dit navn, som skrevet i pas og at du sikrer dig dit pas er gyldigt mindst 6 mdr. efter hjemrejsedatoen.

Egen cykel med fly eller leje lokalt

Du kan vælge mellem to alternativer for cykel valg

A. Medbring din egen cykel i cykelkuffert/taske med flyet, det koster ca. DKK 800,-
Vi anbefaler en hardcase kuffert, som kan lejes hos mange cykelhandlere, så du er er sikker på din cykel kommer hel frem og tilbage.
Din cykelkuffert opbevares gratis under turen og vil stå klar på vores sluthotel.

OBS medbringer du egen cykel er det et KRAV at du kører “tubeless” — torne og sten er voldsomme udfordringer og vores erfaringer med cykelslanger er meget dårlige, så et must at have latex i de slangeløsedæk.

B. Lej en gravel cykel lokalt og slip for besværet med pakning, transport, udpakning, nedpakning osv.
Vi har gennem vores lokale samarbejdspartnere mulighed for at tilbyde fine Cannondale gravel udlejningscykler.
Cyklerne leveres ved startstedet og afhentes på sluthotellet, nemmere kan det ikke gøres.

Ved bestilling angiver du ønsket størrelse og vores lokale leverandør sørger for alle for en cykel der passer.

Forsikring

Din sikkerhed og tryghed ved sygdom eller uheld er meget vigtig for os.
Derfor kræver vi, at du har en rejseforsikring, der dækker deltagelse i off-road cykelferier udenfor Europa. Dit blå sygesikringsbevis dækker IKKE i Marokko.
Måske har du et kreditkort, hvor forsikringsdækning ved rejser er inkluderet, tjek selv hvordan du er dækket.

Vi anbefaler kraftigt, at du også har en afbestillingsforsikring med “før afrejse”-dækning, så du ved evt. skade eller sygdom, INDEN afrejse, er dækket.
Et lille men vigtigt ”plaster på såret”, hvis du er uheldig og må melde afbud.

MTB-Adventure refunderer efter vores normale handelsbetingelser også selvom det “ikke er din skyld”, du ikke kan deltage.

Har du ikke allerede en rejseforsikring, der dækker denne tur, anbefaler vi Goudas rejseforsikring, som kan bestilles på følgende link:

🔗 Enkeltrejseforsikring & Årsrejseforsikring

🔗Afbestillingsforsikring

Husk en afbestillingsforsikring skal bestilles senest samme dag, som du bestiller rejsen, der ønskes dækket.

Antal pladser og turens gennemførsel

Der er 4 pladser på turen og turen er garanteret gennemført i 2023 da vi skal ned og teste.

Du bestiller ved at ringe til Michael Sommer på tel. 22 22 19 22 og efterfølgende sende dine kontaktdata og paskopi på mail til: michael@mtb-adventure.dk

Turpris pr. person fra kr. 16.500,-

Indkvartering i delt dobbeltværelse.  Tillæg for enkeltværelse kr. 4.000,- (begrænset antal)

INKLUDERET

  •  Flybillet tur/retur inkl. bagage
  • 4 x dagsetaper
  • 4 x hotel/ Beduinercamp i delt dobbeltværelse
  • 4 x morgenmad, 4 x frokost og 3 x aftensmad
  •  Lokale og danske guider
  •  4×4 assistance og supportbil med crew
  • Bagagetransport fra hotel-til-hotel
  • Fælles online fotoalbum
  • En graveloplevelse for livet
  • Fælles træningsrunde og infomøde 14/3 i Charlottenlund

IKKE INKLUDERET

  •  Drikkevarer i forbindelse med middage og kaffestop
  • Afslutningsmiddag i Marrakech
  • Enkeltværelsestillæg  – ca. kr. 4.000
  • Cykeltransport med fly – ca. kr 800
  • Cykelleje ca kr. 300-400 per dag
  • Øvrige individuelle tilvalg
  • Drikkepenge til lokale guider/chauffører  – ca. €10 per person

Det med småt

Efter bestilling modtager du en turbekræftelse med en komplet bestillingsoversigt.
Tjek grundigt, at den stemmer overens med dine ønsker til dit kommende Gravel-eventyr, transport, trøjestørrelse, ekstranætter mm .

Indenfor 3 hverdage, efter at have modtaget din bestilling, fremsendes købsfaktura, med anvisning for indbetaling af kr. 4.500,- depositum. Restbeløbet indbetales 60 dage før afgang, der fremsendes ikke særskilt regning på dette, så sæt selv en reminder eller betal totalen med det samme.

Ændringer foretaget 7 dage efter bestillingsbekræftelsen er afsendt eller turen er bekræftet gennemføres, pålægges et håndteringsgebyr.

Enkeltrejsende som bestiller delt dobbeltværelse forsøges parret med en værelseskammerat af samme køn.
Går det ikke op med antallet, tildeles du automatisk enkeltværelse mod tillæg kr. 3.000,-

Iøvrigt henvises til vores gældende handelsbetingelser, som følger anbefalingerne Rejseankenævnet og pakkerejseloven.

Spørgsmål og personlig rådgivning

Se vores FAQ for svar på de mest stillede spørgsmål KLIK HER
Du er også altid velkommen på tel 22 22 19 22 for rådgiving om alt vedrørende dit kommende gravel-eventyr, vi glæder os til at høre fra dig.

Se andre ture

Trans Cypern

Trans Cypern

8 dage / 7 nætter
22. – 29. april 2023
300 – 375 km
fra kr. 10.450-
Cypern er en usleben diamant blandt Europas vinter cykeldestinationer og nu kan du hos MTB-Adventure tage med på en episk rundrejse på solskinsøen i det…
Mere info

Gardasøen rundt

6 dage / 5 nætter
24. – 29. maj 2023
200 – 250 km
fra kr. 7.250,-
Området omkring den nordlige del af Gardasøen er et af europas lækreste outdoor områder og ligger i køreafstand fra grænsen/færgen samt kun 2timer kørsel fra…
Mere info
Alsace mtb

Trans Alsace, Frankrig

8 dage / 7 nætter
9. – 16. sep 2023
200 – 220 km
fra kr. 10.950,-
Vi cykler i de flotte, bølgende vinmarker i Alsace med daglige afstikkere op i Vogeserne, bjergkæden, som løber parallelt hermed.
Mere info

Anmeldelser