Datoer |
|
|||
Distance | 380 – 440 km, hvis Stelvio +50 km efter niveau | |||
Højdemeter | 7.000 – 10.500 hm efter niveau, hvis Stelvio +1.850 hm | |||
Etaper | 5 etaper + introtur og evt. singletrailtur | |||
Startby | Füssen, Tyskland | |||
Målby | Riva del Garda, Italien | |||
Niveau | Sport, Øvet, Motion, E-MTB og MTBO | |||
Supportbil | Ja, supportbil med værktøj og reservecykel | |||
Mekanikker | Egen mekaniker eller mekanikerservice fra guider og lokale butikker | |||
Guider | Ja, danske guider | |||
Ud og Hjemrejse | Egen bil, fly eller tog | |||
Overnatning | Hotel 7 nætter | |||
Pension | 7 x morgen- og 6 x aftensmad | |||
Transport af cykel | Ja, i supportbil fra Danmark, tilkøb |
Kort beskrivelse af turen i Alperne
Trans Alp tur er vores KLASSIKER – den legendariske MTB-tur på tværs af Alperne – det var her det hele startede og vi har kørt turen med stor success siden 2013. I 2017 tilføjede vi Stelvio og MTBO alternativerne og fra 2018 har vi haft flere afgange årligt. Siden 2020 har vi udbudt tre årlige afgange og der er udsolgt hver gang, så vi anbefaler dig at bestille i god tid, før jul, hvis du vil have en plads på en af afgangene over Alperne.
Vi starter Trans Alp MTB-tur ved den nordlige fod af Alperne, i den idyliske by Füssen, som ligger mellem bjerg og så og har hele 4 slotte, flere kendt fra Disneyfilm, liggende i bjergene omkring byen. Herfra kører vi gennem Østrig, Schweiz, inden den velfortjente overliggerdag i Merano. De sidste to etaper videre ned gennem Italien inden vi i bogstaveligste forstand står ved bredden af Gardasøen: her slutter turen med en forfriskende svømmetur. Efter en festlig afslutningsaften køres vi i bus retur til udgangspunktet. Et episk MTB-eventyr over Europas største bjergkæde, gennem fire lande.
Tuten. Tur i Alperne
Via 5 dagsetaper, krydser du Alperne fra nord til syd via ikoniske alpedestinationer som Imst, Nauders, Rechsenpass, Merano, Molveno med slut ved Gardasøen. Ønskes ekstra udfordring kan man på 3.etape køre med over Stelvio passet. Overliggerdag i Merano med mulighed for tilvalg af singletrail tur.
Basisruten, som køres af hold 2, forløber overvejende ad skovveje og stier, ad cykelruter gennem landsbyer, vinmarker og æbleplantager. Vi har minimeret kørslen på trafikerede asfaltveje.
Hold 3 kører ofte “nedenom” og undgår dermed nogle højdemeter og et par stejle stigninger, men kører derfor mere asfalt.
Hold 1 får lidt ekstra af det hele og lidt mere sporagtig kørsel, uden det bliver decideret singletrack.
De forskellige bjergpas der forceres er valgt med omhu efter flotte udsigter og sjove, men sikre nedkørsler.
Strabadserne på denne tur måles mest på højdemeterne, og på de lange opkørsler der typiske tager mere end en time at forcere. På 3. etape er der mulighed for at slå en ekstra “sløjfe” op omkring Stelviopasset, Europas næsthøjest beliggende bilpas 2.758 meter over havet. Dette alternativ giver dog en etapelængde på 125 km og over 2.000 højdemeter, men en ubeskrivelig oplevelse, både op og ned.
Maden, arkitekturen, sproget skifter undervejs i de enkelte lande og du oplever det ægte Bayern i syd Tyskland, det nord-Tyrolske, det klassiske Tyrol og det herlige Trentino i nord Italien, området du også kender som Dolomitterne. I alt cykler du igennem fire lande og ligeså mange regioner, dette på blot een uge
Vores ture er IKKE en konkurrence eller en singletrail/enduro tur med lange tekniske singletrails.
Disse findes der masser af i Alperne, men de går ofte op og ned langs liftanlæg og passer derfor ikke ind i vores turkoncept.
På overliggerdagen er der mulighed for at afprøve tekniske spor med både anlagte- og natursektioner. Vi tager liften det meste af vejen op.
Søger du mange “tekniske” singletrail udfordringer, skal du tage med på fx. Mont Blanc, Trans Tatra, Gardasøen, Sydafrika eller Skotlandsturene istedet Trans Alp MTB-tur.
Konceptet kort fortalt
Vi bor på mellemklassehoteller med typisk 3 stjerner. Alle kender os godt, er vant til cyklister og har aflåste rum til cyklerne og mulighed for cykelvask. På overliggerdagen er der adgang til vaskemaskine. På hvert hotel venter et solidt lokalt aftensmåltid med tre – fire retter eller buffet og en solid morgenbuffet inden vi drager videre.
Hver aften gennemgås på storskærm morgendagens ruter med kort, højdeprofiler, frokoststop og alternativer m.m.
Vi styrer på Motion og Øvet Motionist bevidst udenom de højeste tinder, de vildeste nedkørsler og de mest krævende tekniske singletrails. Vi prioriterer højt, at alle når sikkert frem til det afsluttende bad i Gardasøen. Du bliver altså ikke udsat for lange krævende tekniske passager. Vi garanterer dig, at du trods dette bliver godt brugt inden dagen er omme!
På Sportslig motionist kører vi lidt højere, mere teknisk/singletrail og længere.
Etaperne tilpasses hvis muligt deltagernes fysiske niveau og tekniske kunnen. Sikkerhed og gode oplevelser kommer først.
Dette er ikke en træningslejr, men en anderledes og unik ferieform med garanti for sved på panden, ømme ben og bagdel, en masse hygge, socialt samvær samt rigtig mange sanseindtryk, som det tager lang tid efterfølgende at fordøje. En ferieoplevelse for livet!
Virtuel tur
Dagsetaper
Dato:
Tur 1: Lørdag d.28. juni 2025
Tur 2: Lørdag d.19. juli 2025
Tur 3: Lørdag d.23. august 2025
Ankomst
Individuel ankomst til Füssen.
Mange vælger at ankomme fredag. Book altid ekstra nætter gennem os, så sikrer vi der er plads og du ikke skal flytte værelse. Book i god tid, da hotellet er meget populært. Først på eftermiddagen kører vi en introduktions og opvarmingstur rundt mellem sø, bjerg og slot.
Der er velkomstmøde med obligatorisk deltagelse kl. 18:30, herefter middag (frivillig og på egen regning).
Etape 1: Füssen – Imst
Fra Füssen kører vi op gennem Reute dalen, forbi den første betagende bjergsø mod Ehrwald. En relativ flad men lang opkørsel med 500+ hm og udsigt til flotte bjertoppe undervejs. En perfekt start på en krydsning af Alperne på MTB. Første formiddag bruger vi således på at “lære at køre op” og det er meget vigtigt, du finder dit eget tråd. Du møder mange lignende stigninger de kommende dage.
Efter frokost i Ehrwald går ruten enten via Fernpass eller Marienberg, dagens anden stigning på 500 eller 900 hm+. Her stiger procenterne yderligere og bliver udfordrende for alle.
På hold 2 og 1 har vi endnu kun haft få gæster, som kan cykle hele vejen op ad “Skibakken”.
Hold 3 får lidt “hjælp” til at komme op eller cykler udenom via Fernpass, men får alligevel gode hm på kontoen.
Efter en fantastisk nedtur fra toppen, kommer alle hold ned i Imstdalen og får en afslappende tur ned mod byen på skovstier og gennem små hyggelige landsbyer. En flot afslutning, men stadig kun begyndelsen.
Km: 78 km
Højdemeter: 1.686 hm
Etape 2: Imst – Nauders
Hold 3 følger en stor del af dagen floden Inn. Vi krydser den 9 gange, mens vi cykler modstrøms ad cykelstien. Hold 1 og 2 starter dagen op gennem Zillertal og passerer Wenns og drikker kaffe højt over Inn floden.
Efter en fed nedkørsel til Inn, følger alle hold Inndalen, nogle tager et lille smut op, for at belønnes med lidt singletrail nedkørsel, inden ruterne mødes ved et flot gamel romersk fæstningsanlæg, som markerer indkørselen i Schweiz. Her venter dagens sidste udfordring, en opstigning på ml. 500-700 højdemeter op til Nauders. En flot etapeafslutning op gennem skoven ad gammel militærvej med tunnelpassage.
Hold 1 napper ekstra op og belønnes med krævende, men super sjov singletrail afslutning, nogle vil kalde det enduro. Alle er tørstige når vi når Nauders med udsigt til “dreiländer” bjerget.
Km: 75 km
Højdemeter: 1.975 hm
Etape 3: Nauders – Merano
“Fotoholdet” kravler fra Nauders op ad skovveje til nogle spændende små, ikke teknisk krævende single trails, som leder frem til grænsen til Italien. Du får fra morgenstunden 600 hm opad. Er benene stive kan du vælge at tage gondolen op. Fra grænsen til Italien får vi nok turens flotteste udsigt ned over Reschensee og med gletsjerne og sneen ved Stelvio i det fjerne.
Udsigten er tidligere forsidebilledet i vor brochure og ses stadig i stort format på MTB-Adventure bilen, det bliver vi aldrig trætte af at se på.
Herfra starter en nedtur uden lige. Det falder i alt ca. 1.200 meter i løbet af de næste 80 km. Nogle helt fantastiske cykleveje/stier leder os ned til kulturbyen Merano. Undervejs stiger temperaturen betragteligt efterhånden som højdemeterne falder. Er du heldig, er der gang i vandkanonerne undervejs i Europas største æbleplantager, og du bliver behageligt kølnet af.
Ingen er i tvivl om, at vi nu er ankommet til Italien og at det nu er sommer her på sydsiden af alperne.
Er du til det helt ekstraordinære, så kan 3. etape blive turens ubetingede “Kongeetape”.
Du melder dig til turen over Stelvio. Kursen sættes fra Nauders direkte 500 hm ned mod Glurns, herfra og i 900 m.o.h. starter opturen til Europas næsthøjeste kørbare pas, Stelvio 2.758 m.o.h. Halvevejs oppe stopper vi og spiser frokost inden den “rigtige opstigning” starter fra Santa Maria, CH.
Når toppen er nået venter de ikoniske 49 hårnålesving nedad til Venostadalen, frem til Merano. Du når lige frem inden aftensmaden på hotellet, efter en MEGET lang dag på cyklen, men så har du også besteget et ikonisk bjerg og haft din måske længste MTB tur på 120+ km og over 2.500 hm. En tur du husker for livet.
Km: 90 – 125 km
Højdemeter: 1.000 – 2.178 hm
Overliggerdag: Merano. Evt single trail tur.
Overliggerdagen er din egen og dy bestemmer i dag selv tempo og aktivitetsniveau.
Merano er en hyggelig og usædvanligt flot by liggende i buden af dalen og omgivet af sneklædte toppe. Det tager 15 min med bus til centrum fra vores hotel.
Der er masser af spændende shopping, velassorterede cykelforretninger, iscafer og et flot, stort kurbad, med spa og massage.
Måske du foretrækker freden ved hotellets pool og SPA samt en pizza fra stenovnen inden morgendagens udfordringer.
Singletrail! Har du lyst til et skud udfordrende og hamrende sjovt sporeventyr står Chefguiden klar. Liften hjælper os 2/3 op og efter en rulletur, fladt opad (!) med 400 hm, når vi toppen og starten på røde “Enduro” spor. Har du aldrig prøvet at få pulsen op nedad, bliver det første gang her!
Erfaringsmæssigt nyder alle denne dag på sin helt egen facon, præcis som dagen er tiltænkt.
Etape 4: Merano – Tuenno
Med “veludhvilede” ben fortsætter vi sydpå, efter 14 km opvarmning kravler vi op fra dalpartiet. Her møder du turens stejleste opkørsel, med op til 25%, dog på asfalt. Ikke så langt, det går/cykler hurtigt opad. Snart kikker vi bogstaveligt talt ned på Merano. Det fortsætter op gennem flotte skovpartier og efter en udfordrende formiddag, hvor turen er fælles for alle, passerer vi passet “Gampenjoch” (1.518 moh). Efter frokost skilles holdendes ruter, alle kører ind i “Val di None”.
Hold 3 kører gennem vinmarker frem og mest nedad mod byen Cagne, hvor en suveræn udsigt og iskiosk venter.
Hold 2 kører op på ryggen inden udsigt/iskiosk.
Hold 1 kører både ekstra op og ned, den sidste nedkørsel spetakulært gennem æbleplantagerne via spor og vandingskanaler.
Fra nordsiden af Lago di Santa Giustina ses etapemålet, Tuenno i det fjerne. Byen ligger på den modsatte side af søen som ses 200 højdemeter nede, der venter blot 12 let kørte kilometer frem til “ishotellet” og after-bike på tagterassen med udsigt over byens tage og “Val di None” dalen.
Km: 71 km
Højdemeter: 1.900 hm
Etape 5: Tuenno – Gardasøen
Dagen starter med udfordringer for alle, de kommer fra bjergpartiet Brenta. Nogle kører op på “skrå” og får højdemeterne lidt mere “blidt”. Andre kører med gennem vand/bjørne tunnellen.
Alle skal frem forbi Sporimore, det går op og ned adskillige gange på mindre stier og spor, ikke teknisk, men fysisk krævende. Dalen op mod Andalo og frokosten bliver turens sidste, men måske hårdeste, rigtige opkørsel. 5 km med næsten 600hm og 5 beton paver! Efter en kort nedkørsel venter en lækker pizza ved Molvenosøen
På nær enkelte små ”himmelbjerge” er det herfra ned ad resten af dagen. En suveræn og stejl nedkørsel fra landsbyen Ranzo til slottet “Castel Toblino” afslutter det rigtige MTB-kørsel.
Vi følger nu dalen frem mod Gardasøen. De sidste 23 km på en af verdens fedeste cykelstier. Hold 1 kører, som vanligt, lidt ekstra MTB-spor og dermed sørger vi får at alle tre hold ankommer i en stor gruppe til… Gardasøen.
Her venter et glas bobler og vi fejrer gennemførelsen af turen over Alperne med et forfriskende søbad. Herefter cykler vi samlet til vores hotel og en velfortjent festmiddag.
Km: 88 km
Højdemeter: 1.390 hm
Dato:
Tur 1: Lørdag d.5. juli 2025
Tur 2: Lørdag d.26. juli 2025
Tur 3: Lørdag d.30. august 2025
Hjemrejse:
En chartret bus og cykeltrailer holder klar lørdag morgen og du, din bagage og cykel transporteres direkte tilbage til Füssen.
Det er en flot bustur op gennem Brennerpasset, hvor der er kort stop.
Du kan regne med at være retur ved bilparkeringen senest kl. 15.00.
Skal du hjem med toget eller fly fra München kan du stå af ved stationen i Innsbruck eller tage med til Füssen
Skal du hjem med fly fra Milano, Bergamo eller Verona booker du selv transfer fra Riva del Garda.
Total 400 – 500 km
Total 8.000 – 10.000 højdemeter
Alle etapebeskrivelser inkl. km/hm angivelser er vejledende og kan afvige. Vi tilpasser til deltagernes niveau, vejr og anvisninger fra lokale myndigheder og grundejere.
Niveau inddeling
På denne tur kan du vælge mellem fire niveauer: Sport, Øvet, Motionist og MTB-Orientering for de eventyrlystne.
Du kan ila. turen skifte hold så tit du vil alt efter dagsform, mavefornemmelse, ruten og humør.
Husk at vores ture ikke er træningslejr eller konkurrence, vi har plads til alle der vil eventyr og har en velholdt MTB, fornuftig teknik og en god basisform.
Du skal dog være vant til at køre lange ture på over 4 timer, således at din bagdel er klar til en flerdages MTB-tur. Dette opnås ved regelmæssig cykling og lange træningsture på over 4 timer, tempo underordnet.
E-MTB — meget velkomne
Turen er velegnet til E-MTB, da vi hver dag møder supportbilen til frokost. Du skal have ekstra batteri med til at have i servicebilen og en lader du kan cykle med hvis du vil med over Stelvio. Du er ikke alene, over 50% af de øvrige MTB’ere vi møder undervejs er på E-MTB.
Deltagere på E-MTB cykler med på det hold der passer til dig og din teknik/lyst.
Er du i tvivl om turen er noget for dig, så ring til ChefGuide og turudvikler, Michael Sommer, på tel. 22 22 19 22 og lad os tage en uforpligtende snak om dit udgangspunkt og ønsker til MTB-ferien. Det skal være sjovt og sikkert for alle at være på tur.
Transport fra Danmark til Tyskland
Du planlægger og betaler selv for din transport fra Danmark til Füssen t/r
Måske snupper Du/I “hopper” af ved Gardasøen og tager nogle ekstra dage på egen hånd ved Garda eller i Milano.
Vi hjælper gerne med gode råd og vejledning.
Kør selv
Füssen ligger kun 970 km fra grænsen/færgen. Regn dog med mindst 10 – 12 timers kørsel, det er ferietid og dermed garanti for vejarbejde og kø, specielt i dagtimerne.
Der er offentlig langtidsparkering 1km fra vores starthotel, hvor din bil står sikkert under turen (pris €40).
Kører du i egen bil kan du tilkendegive, hvorvidt du kan medbringe en eller flere passagerer og deres cykel. Disse afregner direkte med dig efter aftale.
Fly/tog
Fly: Flyv ned til München og tag tog eller Flixbus til Füssen
Flyv retur fra München, Verona eller Milano Bergamo.
Tog: Der er gode forbindelser for både dag og nattog via Hamborg til München. Derfra forbindelse direkte til Füssen, et nemt og miljømæssigt godt alternativ.
Samkørsel/passager i bil
Ønsker du, hvis muligheden byder sig, at blive passager (evt. med-chauffør) i en bil, tilkendegives dette ved tilmeldingen. Du betaler selv direkte til chaufføren og står selv for forplejning og evt. supplerende overnatninger på ud- og hjemrejsen. Eventuelle pladser fordeles efterhånden som de modtages. Betaling aftales og klares indbyrdes og denne service er IKKE en del af turens pris eller MTB-Adventure ApS rejsetilbud.
Transport af din cykel og bagage
Du kan tilkøbe vores populære bagage- og cykeltransport på denne tur.
Din MTB og en taske/kuffert kørers tur/retur fra Danmark i lukket kassebil, trailer eller ovenpå, bagpå, inde i en personbil.
Opsamling/udlevering fra Hovedstadsområdet samt i Trekantsområdet – nærmere detaljer følger senest en måned før afrejse. Regn med at din cykel skal afleveres senest 3 døgn før turstart.
Sammen med cyklen kan du få transporteret een (1) taske eller kuffert (max 20kg) med dit tøj og udstyr. På den måde kan du rejse nemt og billigt med flyveren kun med håndbagage og sparer både tillægget for bagage hos flyselskabet, samt bekymringerne om nu din bagage er med og uskadt.
Prisen er kr.1.300,- for denne transport.
Bestilles samtidig med rejsen eller senest 60 dage før afrejse hvis der er ledig plads.
Forsikring
Din sikkerhed og tryghed ved sygdom eller uheld er meget vigtig for os.
Derfor kræver vi, at du har en rejseforsikring, der dækker deltagelse i MTB-ferier. Dit blå sygesikringsbevis dækker kun indlæggelse og behandling, som lokal borger. Privathospital, hjemtransport, ledsagere m.m. er ikke dækket uden en dedikeret rejseforsikring. Måske har du et kreditkort, hvor forsikringsdækning ved rejser er inkluderet, tjek selv hvordan du er dækket.
Vi anbefaler kraftigt, at du også har en afbestillingsforsikring med “før afrejse”-dækning, så du ved evt. skade eller sygdom, INDEN afrejse, er dækket.
Et lille men vigtigt ”plaster på såret”, hvis du er uheldig og må melde afbud.
MTB-Adventure refunderer efter vores normale handelsbetingelser også selvom det “ikke er din skyld”, du ikke kan deltage.
Har du ikke allerede en rejseforsikring, der dækker denne tur, anbefaler vi Goudas rejseforsikring, som kan bestilles på følgende link:
🔗 Enkeltrejseforsikring & Årsrejseforsikring
Husk en afbestillingsforsikring skal bestilles senest samme dag, som du bestiller rejsen, der ønskes dækket.
Antal pladser og turens gennemførsel
Der er plads til max 30 deltagere og turen garanteres gennemført ved mindst 15 deltagere.
Der lukkes for bestilling 30 dage før afrejse, herefter kan der forespørges på: info@mtb-adventure.dk
Når vi rammer turens max deltagerantal skriver vi til venteliste for max 5 personer.
Turpris pr. person fra kr. 11.450,-
Indkvartering i delt dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse kr. 3.000,- (meget begrænset antal)
INKLUDERET
- 5 etaper + introtur og evt. singletrailtur
- 7 hotelovernatninger i delt dobbeltværelse
- 7 morgenmad og 6 aftenmåltider
- Overliggerdag med mulighed for singletrailtur og SPA
- Danske guider og niveaudelte hold
- Supportbil med reservedele, reservecykel og skiftetøjspose
- Gratis energipulver fra PurePower
- Sportsbar med salg af energiprodukter og frugt
- Bagagetransport fra hotel til hotel
- Mekanikerhjælp fra guiderne (du betaler kun evt. reservedele)
- Adgang til aflåst cykelparkering hver nat
- Daglig briefing med rutegennemgang, højdeprofil mm.
- Afslutningsbobler og middag
- Fælles online fotoalbum
- Returtransport i bus fra Gardasøen til Füssen
- MTB-Adventure cykeltrøje
- Livslangt medlemskab af netværket “MTB-Adventure RIDERS”
IKKE INKLUDERET
- Rejsen Danmark – Tyskland t/r
- Frokost
- Drikkevarer
- Eventuelle svævebaner/lift (genvej)
- Parkering under turen (€40-50)
- Lufthavnstransfer
- Cykel- og bagagetransport fra Danmark – kan tilkøbes
Det med småt
Efter bestilling modtager du en turbekræftelse med en komplet bestillingsoversigt.
Tjek grundigt, at den stemmer overens med dine ønsker til dit kommende MTB-eventyr, transport, trøjestørrelse, ekstranætter mm .
Indenfor 3 hverdage, efter at have modtaget din bestilling, fremsendes købsfaktura, med anvisning for indbetaling af kr. 1.500,- depositum. Restbeløbet indbetales 60 dage før afgang, der fremsendes ikke særskilt regning på dette, så sæt selv en reminder eller betal totalen med det samme.
Ændringer foretaget 7 dage efter bestillingsbekræftelsen er afsendt eller turen er bekræftet gennemføres, pålægges et håndteringsgebyr.
Enkeltrejsende som bestiller delt dobbeltværelse forsøges parret med en værelseskammerat af samme køn.
Går det ikke op med antallet, tildeles du automatisk enkeltværelse mod tillæg kr. 3.000,-
Iøvrigt henvises til vores gældende handelsbetingelser, som følger anbefalingerne Rejseankenævnet og pakkerejseloven.
Ønsker du at ankomme eller afrejse før elle senere efter turen, kan du bestille en ekstra nat gennem os.
Start — Hotel Ruchti – Zeit für mich Priserne for booking via os er |
Slut — Hotel San Giorgio Priserne for booking via os er |
Du bestiller ekstranætter samtidigt med rejsen i vores bestillingssystem.
Ekstranætter betales sammen med restbetaling 60 dage før afgang.
Vær opmærksom på, at hoteltilgængelighed og priser kan ændres uden forudgående individuel meddelelse.
Spørgsmål og personlig rådgivning
Se vores FAQ for svar på de mest stillede spørgsmål KLIK HER
Du er også altid velkommen på tel 22 22 19 22 for rådgiving om alt vedrørende dit kommende MTB-Eventyr, vi glæder os til at høre fra dig.