Krakow til Budapest – Trans Tatra

  1. Main
  2. /
  3. Ture
  4. /
  5. Klassikere
  6. /
  7. Krakow til Budapest – Trans Tatra
Dato 3. – 12. august 2024
Distance 480 – 520 km efter niveau
Højdemeter 8.000 – 10.400m efter niveau
Etaper 7 etaper, introtur og evt. singletrailtur
Startby Krakow, Polen
Målby Budapest, Ungarn
Niveau Sport, Øvet og E-MTB
Supportbil Ja, supportbil med værktøj og reservecykel
Mekanikker Egen mekaniker eller mekanikerservice fra guider og lokale butikker
Guider Ja, danske guider
Ud og Hjemrejse Kør selv eller fly
Overnatning Hotel og pension – 9 nætter
Pension 9 x morgen- og 7 x aftensmad
Transport af cykel Ja, bagage- og cykeltransport i supportbil fra Danmark(tilkøb)

Kort beskrivelse Krakow til Budapest - Trans Tatra-tur

Trans Tatra — Krakow til Budapest MTB-tur er perfekt for dig der vil have lidt kant på dit MTB-eventyr. Det er vores næstlængste, 7 etaper, og en af de mest fysisk krævende ture på programmet. Samtidig går den gennem ufriseret skov og bjerglandskab, hvor ingen andre turister kommer på MTB, ofte kender kun få lokale de spor vi har fundet. En helt unik og meget varieret MTB oplevelse, der ikke egner sig for nybegynderen eller den utrænede. Findes KUN hos MTB-Adevnture.

Oplev det gamle østeuropa, de øde skove med de flotte bakker, landsbyer og fantastiske udsigter til blandt andet de Høje og Lave Tatra bjerge, Fatra-, Matra-, og Pillis bjergene samt Donau indløbet mod Budapest.

Bjergene er ikke høje som i Alperne, men bliver ved med at rulle op under og nedenunder os.

Vi kører gennem løv og nåleskove der virker uendelige og meget mørke, over åbne græsbakker, på gamle jernbaner, ad MTB og vandrestier, overalt mødt med først en sund skeptisk, der dog hurtigt skifter til en varm gæstfrihed når de lokale hører om vores mål og eventyret vi er midt i.

I Krakow & Budapest har vi muligheden for at se nærmere på to af Europas mest interessante kulturbyer. Indimellem bor vi på flotte hoteller, ofte nybyggede og med højt kulinarisk niveau. Øllet og vinen fejler bestemt intet og koster ikke alverden.

Krakow til Budapest mtb
Krakow til Budapest mtb
Krakow til Budapest mtb
Krakow til Budapest mtb
Krakow til Budapest mtb
Krakow til Budapest mtb
Krakow til Budapest mtb
Krakow til Budapest mtb
Krakow til Budapest mtb
Krakow til Budapest mtb
Krakow til Budapest mtb
Krakow til Budapest mtb

Rejseplan for turen Krakow til Budapest - Trans Tatra

Starten til vores Østeuropa tur går i den historiske højborg, Krakow i det sydlige Polen og herfra ned i gennem det centrale østeuropa til en anden by mættet af historie og kultur, Budapest.

Indimellem to af europas mest spændende og populære “weekend-rejs-til” byer venter et MTB-eventyr, man ikke kan få på nogen anden af vores ture. Det er ikke højdemeterne eller høje snedækkede tinder der gør denne tur speciel, men derimod det landskab vi kører i gennem og de stier/ruter vi skal benytte for at komme gennem Polen, Slovakiet og Ungarn.

Vi starter opstrøms langs Polens største flod Vistula, efter at have kørt os varme går det dog hurtigt ud i oplandet til Tatrabjergene der danner grænsen mellem Polen og Slovakiet. Vi kommer dog ikke helt hen over de Høje Tatra bjerge, det kan man ikke på cykel, men via en overnatning i de “små” bakker halvvejs oppe søger vi vest om og ankommer på 3. dagen til Liptovska søen i Slovakiet. Her starter de lave Tatra bjerge og her kan vi cykle.
4.etape bliver turens mest krævende med to stigninger til toppe omkring 1.500m og en fantastisk nedkørsel. Inden kongeetapen afsluttes ved skisportsområdet Skalka, kører du sågar i gennem en lille tunel lavet til vandre/skiløbere og nu MTB’ere, måske vi møder en af områdets bjørne derinde..

Herefter bliver bjergene igen til bakker og skifter ila. 4.etape navn til Fatra bjergene. Efterhånden som vi kommer længere syd på mærker du også varmen komme snigende. 5.etape’e overnatning er i en “jagthytte” på kanten af dalene, der går helt ned mod Donau. Det bliver en varm aften, men også med mulighed for at smage det loakle vildt. Terrænet frem mod den Ungarnske grænse er speceilt, marker og jagt skove, vi forcerer begge typer terræn og krydser ind i Ungarn ad en lokale “smulervej” og så venter et bjerg fyldt med spor og single trails frem mod Donau, som krydses i historiske, Visegrad på en lille flodfærge. Efter en kort men flot flodkrydsning med udsigt til Visegrad slottet overnatter vi på et lækkert hotel i Pillisbjergenes skygge.

Sidste etape byder på ikoniske “Dobogokö” toppen i Pillisbjergene og en æblekage, der har reddet chefguiden mange gange på hans MTB ture op til den 700m høje “top”. Nedkørslen af spor til Szentendre og paradeturen på Eurocykelvejen langs Donau ind til Parlamentsbygningen i Budapest er en tur der vil printes i din hukommelse for evigt, som en flot afslutning på en helt speciel tur.

Udfordringerne på denne tur er de syv dage i sadlen, de mange KM, de varierende og krævende underlag, de mange bakker og bjerge, som tilsammen suger energien ud af selv de mest veltrænede ben. Vi følger meget få anlagte og vedligeholdte stier for at komme frem gennem det, der tidligere var lukket land. Det er helt ufriseret og ingen andre kører denne rute på MTB.

Hver opmærksom på at denne tur byder på hele 7 cykeldage med en overliggerdag og at spor/stier i Østeuropa ikke kan sammenlignes med det du kender fra de mere benyttede og kendte cykel/vandre destinationer i Europa. Det er dog også dette der gør turen helt unik og spændende at gennemføre.

Konceptet kort fortalt

Vi bor på hoteller med alt fra 1-4 stjerner og sågar et par SPA-hoteller. Alle begynder at kunne genkende gruppen fra Danmark der nu har været på besøg næsten hvert år siden 2018. Der er aflåste rum til cyklerne og mulighed for cykelvask. I løbet af turen arrangeres min. een tøjvaske dag. På hvert hotel eller den lokale restaurant venter et solidt lokalt aftensmåltid med tre – fire retter og en solid morgenbuffet inden vi drager videre.
Hver aften gennemgås på storskærm morgendagens ruter med kort, højdeprofiler, frokoststop og alternativer m.m.

Vi styrer på Øvet Motionist bevidst udenom de vildeste nedkørsler og de mest krævende tekniske singletrails – vi prioriterer højt, at alle når sikkert frem til de afsluttende bobler ved Donau floden. Men du skal være forberedt på lange fysisk krævende passager og kunne lide at køre på naturspor hvor ingen har fjernet hverken grene, blade eller sten. På Sportslig motionist kører vi lidt højere, mere teknisk/singletrail og længere.
Etaperne tilpasses hvis muligt deltagernes fysiske niveau og tekniske kunnen, MEN sikkerhed og gode oplevelser kommer først.

Dette er ikke en træningslejr, men en anderledes og unik ferieform med garanti for sved på panden, ømme ben og bagdel, en masse hygge, socialt samvær samt rigtig mange sanseindtryk, som det tager lang tid efterfølgende at fordøje. En ferieoplevelse for livet!

Virtuel tur

OBS: Se de aktuelle datoer til højre på denne side og i INFO.

Dagsetaper

Total 480 - 520 kilometer

Total 8.000 - 10.400 højdemeter

Alle etapebeskrivelser inkl. km/hm angivelser er vejledende og kan afvige.
Vi tilpasser til deltagernes niveau, vejr og anvisninger fra lokale myndigheder og grundejere.

Niveau inddeling

På denne tur kan du vælge mellem to niveauer: Sport og Øvet.
Du kan ila. turen skifte hold så tit du vil alt efter dagsform, mavefornemmelse, ruten og humør.

Husk at vores ture ikke er træningslejr eller konkurrence, vi har plads til alle der vil eventyr og har en velholdt MTB, fornuftig teknik og en god basisform.

Du skal dog være vant til at køre lange ture på over 4 timer, således at din bagdel er klar til en flerdages MTB-tur. Dette opnås ved regelmæssig cykling og lange træningsture på over 4 timer, tempo underordnet.

E-MTB – mulighed for de erfarne

Turen kan køres på E-MTB, og vi møder supportbilen og dit ekstra batteri på alle etaper til frokost, men du skal være erfaren på din E-MTB og fortrolig med batterikapacitet i bjerge.
Underlaget og de mange bakker/bjerge, suger væsentlig mere strøm end du er vant til fra Danmark og din cykel bliver tung når den først er løbet tør.

Kontakt ChefGuiden og turudvikler Michael Sommer, hvis du er i tvivl om turen er noget for dig. Ring 22 22 19 22 og lad os finde den rigtige tur for dig.

Transport fra Danmark til Krakow t/r

Du planlægger og betaler selv for din transport fra Danmark t/r. Vi mødes og starter turen i Krakow og hjemturen arrangerer du fra Budapest.
Måske snupper Du/I nogle ekstra dage på egen hånd i Krakow og/eller Budapest. Vi hjælper gerne med gode råd og vejledning.

Kør selv

Krakow ligger præcis 1.000 km fra grænsen og 830 km fra Rostock og det er motorvej hele vejen.
Du kan parkere din bil i Krakow i starthotellets P-kælder.
Vi hjælper med bestiling af returkørsel i bus til Krakow fra Budapest(tillæg). Vær opmærksom på det tager 6-7 timer i bus inden du er i Krakow.
Kører du i egen bil kan du tilkendegive, hvorvidt du kan medbringe en eller flere passagerer og deres cykel. Disse afregner direkte med dig. Husk der er motorvejsafgifter i Polen på A4 og der er meget trafik da det er feriehøjsæson for Østeuropa.

Fly

Vi anbefaler at flyve.
Der er direkte og ofte meget billige fly til Krakow og Budapest fra både København og Billund. Tjek fx. RyanAir, Norwegian, WizzAir og SAS.

Du kan også flyve fra Malmø og Hamborg.

Passager i bil

Ønsker du, hvis muligheden byder sig, at blive passager (evt. med-chauffør) i en bil, tilkendegives dette ved tilmeldingen. Du betaler selv direkte til chaufføren og står selv for forplejning og evt. supplerende overnatninger på ud- og hjemrejsen. Eventuelle pladser fordeles efterhånden som de modtages. Betaling aftales og klares indbyrdes og denne service er ikke en del af turens pris eller MTB-Adventure ApS rejsetilbud.

Transport af din cykel og bagage

På denne tur tilbyder vi vores populære bagage- og cykeltransport.
Din MTB og en taske/kuffert kørers tur/retur fra Danmark i lukket kassebil eller trailer. Opsamling/udlevering fra Hovedstadsområdet samt i Trekantsområdet – nærmere detaljer følger en måned før afrejse. Regn med at din cykel skal afleveres senest 3 døgn før turstart.
Din MTB transporteres med forhjulet og pedaler afmonteret samt sadlen helt i  bund, indpakket i tæppe.
Du kan sammen med cyklen få transporteret een (1) taske eller kuffert (max 20kg) med dit tøj og udstyr. På den måde kan du rejse nemt og billigt med flyveren kun med håndbagage og sparer både tillægget for bagage og cykel hos flyselskabet, samt bekymringerne om nu din bagage er med og kommer uskadt frem.

Prisen er kr. 1.300,- for denne transport.
Bestilles samtidig med rejsen eller senest 60 dage før afrejse, hvis der er ledig plads.

Forsikring

Din sikkerhed og tryghed ved sygdom eller uheld er meget vigtig for os.
Derfor kræver vi, at du har en rejseforsikring, der dækker deltagelse i MTB-ferier. Dit blå sygesikringsbevis dækker kun indlæggelse og behandling, som lokal borger. Privathospital, hjemtransport, ledsagere m.m. er ikke dækket uden en dedikeret rejseforsikring. Måske har du et kreditkort, hvor forsikringsdækning ved rejser er inkluderet, tjek selv hvordan du er dækket.

Vi anbefaler kraftigt, at du også har en afbestillingsforsikring med “før afrejse”-dækning, så du ved evt. skade eller sygdom, INDEN afrejse, er dækket.
Et lille men vigtigt ”plaster på såret”, hvis du er uheldig og må melde afbud.

MTB-Adventure refunderer efter vores normale handelsbetingelser også selvom det “ikke er din skyld”, du ikke kan deltage.

Har du ikke allerede en rejseforsikring, der dækker denne tur, anbefaler vi Goudas rejseforsikring, som kan bestilles på følgende link:

🔗 Enkeltrejseforsikring & Årsrejseforsikring

🔗Afbestillingsforsikring

Husk en afbestillingsforsikring skal bestilles senest samme dag, som du bestiller rejsen, der ønskes dækket.

Antal pladser og turens gennemførsel

Der er max 24 pladser og turen er garanteret gennemført fra 10 deltagere.
Der lukkes for bestilling 30 dage før afrejse, herefter kan der forespørges på info@mtb-adventure.dk

Når vi rammer turens max deltagerantal skriver vi til venteliste for max 5 personer.

Turpris pr. person fra kr. 11.950,-

Indkvartering i delt dobbeltværelse.  Tillæg for enkeltværelse kr. 3.500,- (begrænset antal)

INKLUDERET

  • 7 dagsetaper, intro tur og evt. trailtur
  • 9 hotelovernatninger i delt dobbeltværelse
  • 9 x morgenmad og 7 x aftensmad
  • Overliggerdag i Skalka skiresort, mulighed for trailtur
  • Danske guider og niveaudelte hold
  • Supportbil med reservedele, reservecykel og skiftetøjspose
  • Gratis energipulver fra PurePower
  • Sportsbar med salg af energiprodukter og frugt
  • Bagagetransport fra hotel-til-hotel
  • Mekanikerhjælp fra guiderne, du betaler kun evt. reservedele
  • Adgang til aflåst cykelparkering hver nat
  • Daglig briefing med rutegennemgang, højdeprofil mm
  • Afslutningsbobler
  • Fælles online fotoalbum
  • MTB-Adventure cykeltrøje
  • Livslangt medlemsskab af netværket “MTB-Adventure RIDERS”

IKKE INKLUDERET

  • Rejsen Danmark t/r – Krakow/Budapest
  • Drikkevarer
  • Frokoster
  • Aftenmåltider i Krakow og Budapest
  • Lufthavnstransfer i Krakow og Budapest
  • Parkering i Krakow
  • Returtransfer til Krakow
  • Cykeltransport fra Danmark t/r. – kan tilkøbes

Det med småt

Efter bestilling modtager du en turbekræftelse med en komplet bestillingsoversigt.
Tjek grundigt, at den stemmer overens med dine ønsker til dit kommende MTB-eventyr, transport, trøjestørrelse, ekstranætter mm .

Indenfor 3 hverdage, efter at have modtaget din bestilling, fremsendes købsfaktura, med anvisning for indbetaling af kr. 1.500,- depositum. Restbeløbet indbetales 60 dage før afgang, der fremsendes ikke særskilt regning på dette, så sæt selv en reminder eller betal totalen med det samme.

Ændringer foretaget 7 dage efter bestillingsbekræftelsen er afsendt eller turen er bekræftet gennemføres, pålægges et håndteringsgebyr.

Enkeltrejsende som bestiller delt dobbeltværelse forsøges parret med en værelseskammerat af samme køn.
Går det ikke op med antallet, tildeles du automatisk enkeltværelse mod tillæg kr. 3.000,-

Iøvrigt henvises til vores gældende handelsbetingelser, som følger anbefalingerne Rejseankenævnet og pakkerejseloven.

Spørgsmål og personlig rådgivning

Se vores FAQ for svar på de mest stillede spørgsmål KLIK HER
Du er også altid velkommen på tel 22 22 19 22 for rådgiving om alt vedrørende dit kommende MTB-Eventyr, vi glæder os til at høre fra dig.

Se andre ture

Trans Cypern

Trans Cypern

8 dage / 7 nætter
20. – 27. april 2024
300 – 375 km
fra kr. 10.950-
Cypern er en usleben diamant blandt Europas vinter cykeldestinationer og nu kan du hos MTB-Adventure tage med på en episk rundrejse på solskinsøen i det…
Mere info
Cykling ned ad bakke. På afstand

Gardasøen rundt

6 dage / 5 nætter
22. – 27. maj 2024
200 – 250 km
fra kr. 7.950,-
Området omkring den nordlige del af Gardasøen er et af europas lækreste outdoor områder og ligger i køreafstand fra grænsen/færgen samt kun 2timer kørsel fra…
Mere info
Trans ALp MTB

Trans Alp

8 dage / 7 nætter
Flere datoer
380 – 440 km
fra kr. 10.950,-
Dette er vores KLASSIKER – den legendariske MTB-tur på tværs af Alperne – det var her det hele startede og vi har kørt turen med…
Mere info

Anmeldelser