Dato | 7. – 14. september 2024 |
Længede | 200 – 220 km |
Højdemeter | 2.500 – 4.000 hm |
Etaper | 5 etaper + introtur |
Startby | Obernai, nordlige Alsace |
Målby |
Thann, sydlige Alsace
|
Niveau | Light Øvet, Light Motion og Light E-MTB |
Supportbil | Ja, supportbil med værktøj, reservedele og reservecykel |
Mekanikker | Mekaniker service ydes af guiderne og lokale cykel butikker ved behov |
Guider | Ja, danske guider |
Ud og Hjemrejse | Egen bil, fly eller tog |
Overnatning | Hotel 7 nætter |
Pension | 7 × morgen- og 4 × aftensmad |
Transport af cykel | Ja, kan tilkøbes |
Den korte beskrivelse
Trans Alsace MTB “Light” tur er for dig, der gerne vil have den fulde MTB-eventyr oplevelse med niveaudelte hold, guidede dagsetaper fra hotel til hotel med fuld service, men IKKE har lyst eller energi til helt så̊ mange timer i sadlen dagligt. En lettere udgave, hvorfor navnet “Light”.
Forskellen mellem vores ”Light” og ”Klassiker” ture er altså kun, at etaperne er kortere og har færre højdemeter. Der er på INGEN måde droslet ned for oplevelserne.
Kortere etaper giver derimod tid til cafestop undervejs, vinsmagning eller afprøvning af den lokale gastronomi, inden vi tjekker ind på dagens hotel midt på eftermiddagen.
Nogle vil kalde det ”senior”, men det er ikke rammende, for ALLE aldre er velkomne. Vi har droslet ned for strabadserne, men ikke mere end der stadig er garanti for sved på panden og masser af udfordringer på den enkelte etape.
Om du er til ”Light” turene afgør alene du. Etaperne er afstemt efter, at alderen måske begynder at kunne mærkes. Eller måske er du relativ ny på mountainbiken. Eller måske. ……, men et er sikkert; humøret er i top, og både du og din cykel er klar til nye udfordringer og eventyr, blot afstemt efter din formåen og lyst.
Du kan med andre ord forvente fuldstændig samme fantastiske oplevelser, set-up, service og standard, som på vores klassiker ture. Kun anstrengelserne er der kortet ned for.
Som deltager vælger du hver dag mellem 2-3 niveauer og kører med på et hold af maksimalt 10-12 deltagere, med hver sin erfarne danske guide.
Ruten er for alle den samme basisrute — men guiden tilpasser tempo og dagsturen ved at skære hjørner af eller lægge en ekstra sløjfe til – alt efter dagsform og lyst.
Ruten
Vores ”Light” tur køres gennem de flotte, bølgende vinmarker i Alsace med daglige afstikkere op i Vogeserne, bjergkæden, som løber parallelt hermed.
Vi kører fra nord mod syd på langs af regionen. Turen er opdelt i fem etaper med en overliggerdag efter tredje etape. I målbyen Thann fejrer vi turens afslutning, og næste morgen er der bustransport tilbage til startbyen Obernai.
Alsace MTB er særdeles velegnet til netop en ”Light”- tur med sine korte afstande imellem de små velbevarede byer, omgivet af vinmarker. Her skifter landskaberne ustandseligt indenfor blot få kilometer.
I vinmarkerne cykler vi ad små stier og arbejdsveje, vi er velkomne overalt og hilser i vinmarkerne på de lokale vinbønder. På afgangen i juni ses druerne på vej overalt i vinmarkerne, i september vil vinhøsten være i fuld gang.
Alsace MTB udsigten er fantastisk – i det fjerne ses til venstre Rhinen og tyske Schwarzwald.
Kikker du til højre, ser du i bogstavligste forstand op på de skovklædte Vogesere. På mange bjergtoppe med udsigt over vinmarkerne ses resterne af borge fra middelalderen. Flere af dem passerer vi undervejs på vor vej sydover.
Til trods for, at vi har droslet ned for både højdemeterne og stigningsprocenterne, er det stadig bakkerne undervejs, som er udfordringen. Ofte er Alsace MTB ruten i Vogeserne langs gamle skovveje og -stier anlagt til hestetransport og derfor med overkommelige stigningsprocenter. Ofte kan vi cykle rundt langs bakken og forblive i samme højde, i stedet for at køre op og ned. De højeste passager på vores Alsace MTB rute er 300 – 400 hm og en enkelt 550 hm.
I selve Vogeserne skifter skovområderne til dale med landbrug, baseret på kvæg, ost og frugt — en markant anden kultur end den, som opleves i vinområderne.
På Alsace MTB tur benytter vi ikke de asfalterede cykelstier, som Alsace ellers også er kendt for – du kommer længere ind i vinmarkerne og op i Vogeserne på en måde, som ellers kun er få forundt.
Femte etape ligner som udgangspunkt de øvrige etaper, men har helt ekstraordinært et supplerende tilbud til de deltagere, som stadig har kræfter i behold. Tilbuddet er en klatretur op på bjergtoppen Grand Ballon 1.446 m.o.h. Den samlede stigning fra vinmarkerne er 1.000 hm. En spektakulær ekstra afslutning på turen gennem Alsace.
Men fortvivl ikke – dette er et frivilligt alternativ til en mere almindelig 5. etape.
Frokost indtager vi undervejs i det fri. Servicebilen er kørt i forvejen på vej mod dagens hotel og anretter en stående buffet cirka halvvejs på etapen.
Ruten, vi cykler, er designet specielt til “Light”-konceptet. Den er testet og planlagt i september 2021 af Kim Folmann, assisteret af gode venner med erfaring fra adskillige af vores øvrige ture. I 2022 blev det første hold gæster sendt afsted på en særdeles vellykket jomfrutur. Du er altså sikret, de bedste ruter, store naturoplevelser undervejs, gode restauranter, velsmagende vinoplevelser og gæstfrie hoteller undervejs.
Konceptet kort fortalt
Vi bor på mellemklassehoteller med 3-4 stjerner og på overliggerdagen forkæles du med 4* SPA hotel. Alle er vant til cyklister og har aflåste rum til cyklerne og mulighed for cykelvask. I løbet af turen arrangeres min. een tøjvaske dag. På hvert hotel eller restaurant, venter der et lokalt inspireret aftensmåltid med tre – fire retter og en stor morgenbuffet inden vi drager videre.
Frokosten på Alsace MTB tur indtages typisk ved Supportbilen, som en stående smør-selv buffet.
På dagens aftenbrifing gennemgås morgendagens ruter med kort, højdeprofiler, frokoststop, alternativer m.m.
Vi styrer bevidst udenom de højeste tinder, vilde nedkørsler og krævende tekniske singletrails – vi prioriterer højt, at alle når sikkert frem til den afsluttende festmiddag i Thann.
Etaperne tilpasses hvis muligt deltagernes fysiske niveau og tekniske kunnen, MEN sikkerhed og gode oplevelser kommer først.
Alsace MTB tur er ikke en træningslejr, men en anderledes og unik ferieform med garanti for sved på panden, ømme ben og bagdel, en masse hygge, socialt samvær samt rigtig mange sanseindtryk, som det tager lang tid efterfølgende at fordøje. En ferieoplevelse for livet.
Virtuel tur
OBS: Datoerne i vores VirTur er ikke opdaterede – Se de aktuelle datoer for 2023 i toppen af denne side og i programmet.
Dagsetaper
Dato:
Lørdag d. 7. september 2024
Ankomst:
Individuel ankomst til Obernai i det nordlige Alsace.
Måske vælger du/I at ankomme allerede fredag.
Book altid ekstra nætter gennem os, så sikrer vi, at der er plads, og du behøver ikke flytte værelse.
BOOK i god tid, da hotellet er meget populært.
Hotellet ligger 5 minutters gang fra stationen med togforbindelse til lufthavnen i Strassburg.
Er du kørende i egen bil kan der gratis langtidsparkeres tæt ved hotellet på offentlig parkeringsplads.
Kl. 14.00 Intro tur, ca. 2 timer. med afsluttende cafestop i den gamle bydel af Obernai.
Kl. 18.30 afholdes obligatorisk intromøde, hvor du SKAL være fremme.
Herefter fælles aftensmad i byen, ca. 10 minutters gang fra hotellet.
Etape 1: Obernai – Albeville
Vi starter med at køre lige ud i vinmarkerne, hvor bakkerne kun langsomt stiger i løbet af formiddagen.
Den første typiske by i Alsace, “Barr”, kører vi lige igennem og møder frokosten efter små 20 km nær “Andlau” i ca. 200 m.o.h. Eftermiddagen går op og ind i Vogeserne, vi kanter os frem på højdekurverne gennem skov og landbrugsområder ad små skov- og markveje, det går mest op og kun lidt ned. Efter passage af etapens højeste punkt, 548 moh. og med en flot udsigt, kører vi sidste kilometer ned til dagens hotel. Fælles aftensmad på hotellet.
Km: 40 km
Højdemeter: 650 hm
Etape 2: Albeville – Ribeauvillé
Formiddagen byder på Vogeserne. Her er det ikke vin det gælder, men skovdrift i kombination m med græsmarker, frugt, kvæg og mælkeproduktion.
Inden frokost er fokus på en af turens højdepunkter – sådan rent bogstaveligt. Vi skal alle op gennem skoven til en meget flot og velbevaret middelalderborg, Haut-Koeningsburg: Den ligger på en markant kegleformet top 743 moh med en fantastisk udsigt over vinmarkerne. På den cirka 8 km lange stigning får du ofte brug for det helt lille gear. Vi kører rundt på kurverne ad de gamle veje, som er benyttet til hestetransport ved borgens opførelse
Måske vælger du at stille cyklen ved en p-plads ca. 600 meter over havet for herfra at gå det sidste stykke op, eller afvente de øvrige deltagere kommer retur. Det sidste stykke op, 150 højdemeter, er relativt let cyklet på fast underlag.
Fra toppen ruller vi ned gennem skoven, – nu får du testet dine bremser, og videre retur ud i vinmarkerne. Efter frokost fortsætter vi i vinmarkerne sydover, det går op og ned og vi passerer flere små byer inden vi når frem til Ribeauvillé. Her er vi tilbage i hjertet af Alsace efter en spændende smuttur i Vogeserne. Inden vi installerer os på hotellet, er der vinsmagning hos en lokal producent.
Fælles aftensmad på hotellet.
Km: 40 km
Højdemeter: 900 hm
Etape 3: Ribeauvillé – Eguisheim
Dagen står helt i vinmarkernes tegn, afbrudt af den ene idylliske, hyggelige landsby efter den anden. Byerne ligger på stribe og er som opført efter den samme manual med smukke bindingsværkshuse og et romantisk torv med cafeer. Og kedeligt bliver det aldrig.
Det meste af ruten går i de øvre dele af vinmarkerne, ikke langt fra skovkanten. Det er her vi får de bedste udsigter undervejs. Vi gør ekstra ud af byen Riquewihr – dette er Alcase i 2. potens. Skulle der optages en film: ”Olsenbanden i Alcase” – så er de autentiske kulisser klar i RiqueWihr.
Et af dagens højdepunkter er de sydvendte skråninger ned mod byerne Kayserberg og Niedermorschwihr. De sidste 8 km fra Turckheim frem til hotellet i Eguisheim er relativt let kørte. Kikker du op til højre ses en række gamle borge – de ligger og venter på, at vi er klar til 4. etape, dog først efter en velfortjent overliggerdag.
Aftensmad på restaurant i byen. Dette måltid er ikke inkluderet i turprisen.
Km: 38 km
Højdemeter: 700 hm
Overliggerdag: Eguisheim
Du bestemmer selv dagens indhold – benene og bagdelen har sikkert brug for velfortjent hvile. Der er fire oplagte muligheder, som kan kombineres:
- Besøg og shopping i Colmar, “hovedstaden” i Alsace med ca. 300.000 indbyggere og en velbevaret bymidte. 8 km fladt terræn fra hotellet, delvist med cykelsti. Det er også her, reservedele til cyklen kan indkøbes.
- Besøg i den langt mindre og rolige Eguisheim, 10 minutters gang fra hotellet og med en unik velbevaret historisk bymidte. Måske den næst flotteste i hele Alsace efter Riguewird, vi besøgte dagen forinden.
- 16.00 Vinsmagning på vingården Ginglinger-Fix beliggende 3,2 km og 110 højdemeter fra hotellet, mulighed for vinindkøb og hjemtransport i servicebilen.
- Restitution ved hotellets swimmingpool.
På overliggerdagen sørger du selv for frokost og aftensmad, som ikke er inkluderet i turprisen.
Morgenmad serveres på hotellet.
Etape 4: Eguisheim – Bollenberg
Med friske ben skal vi igen op i Vogeserne. Vi starter med 5 lette km gennem vinmarkerne, herefter følger en klatretur på andre 5 km op gennem skoven med i alt 400 hm. Vi kommer op til borgen Chateau-du-Hohlandsbourg. Videre frem falder højden lidt, og vi passerer flere borge, inden vi i borgbyen Husseren les Châteaux igen er nede i vinmarkerne.
Vi fortsætter sydover, og vinmarkerne bliver efterhånden mere kupperede, jo længere mod syd vi kommer. Vi følger terrasserne på skråningerne og ofte tillige gamle veje anlagt til hestekørsel — på den måde reducerer vi stigningerne.
Alt efter niveau skruer guiden op eller ned for højdemeterne om eftermiddagen. Specielt de sidste kilometer frem mod Soultzmatt byder på fantastiske scenerier og udsigter, nok turens højdepunkt i vinmarkerne.
Selve Bollenberg er en kalkhorst, som skyder op midt i vinmarken. Vores hotel ligger alene på toppen, ca. 100 hm over de omgivende vinmarker sammen med en større vingård med egen produktion og destilleri. Der er vinmarker hele horisonten rundt.
Kl. 17:00 er der bestilt rundvisning og vinsmagning hos Domaine du Bollenberg.
Km: 42 km
Højdemeter: 900 hm
Etape 5: Bollenberg – Thann
Dagen byder på to valgmuligheder.
Enten en tur fortsat sydover i vinmarkerne ( mulighed 1) eller en tur op til toppen af Vogeserne, Grand Ballon, det højeste bjerg i regionen beliggende 1.443moh. (mulighed 2)
1. Gennem de sidste vinmarker.
Den fortsatte tur sydover i vinmarkerne er for dig, som ikke lige er klar til eller har behov for 1.000hm. Turen gennem vinmarkerne er varianter af de to foregående dagsetaper, med enkelte genveje i skovkanten af Vogeserne. Det tynder efterhånden ud med vinmarkerne, der de sidste kilometer ligger mere spredt.
Turen har en fantastisk afslutning med kik ned på målbyen Thann og vort hotel fra udsigtspunktet Vieux Thann, og herfra ruller vi til sidst ned til hotellet – turen er slut.
Km: 35 km
Højdemeter: 650 hm
2. Op over Grand Ballon.
Grand Ballon er for dig der har mod på at afprøve dine egne kræfter. Dette er toppen i Vogeserne og har intet med vinmarker og det traditionelle Alsace at gøre. Men et værdigt alternativ til Alpe d’Huez eller Mont Ventoux.
Der venter en 1.000 meter stigning. Forinden er de 10 første, relativt lette, kilometer tilbagelagt ad småveje, cykelstier og vinmarker frem til Wuenheim, hvor opstigningen starter.
Vi følger en lille asfaltvej med en stigning på 4 -10% over 17 km med hårnålesving frem mod toppen. Du cykler det meste af vejen i skov ad lille asfaltvej. Denne stigning er ud over det normale ”Tour de Senior” niveau.
Bjerget indgik på 6. etape i Tour de France 2019. Er du typen, som kan lide at prøve kræfter med dig selv, er dette en sjælden mulighed. Du har hele dagen til rådighed. På toppen er der i klart vejr en fantastisk udsigt, som er hele turen værd.
På vejen ned skal du knap træde pedalerne frem mod målbyen Thann. De sidste 5 km frem til hotellet triller du medstrøms langs floden La Thur.
Også din tur er hermed slut.
Km: 50 km
Højdemeter: 1.100 hm
Dato:
Lørdag d. 14. september 2024
Hjemrejse:
Efter morgenmad går turen tilbage til startbyen Obernai.
Transporten foregår med bus eller tog.
Herefter individuel hjemrejse til DK eller videre på ferie.
Total 200 – 220 km
Totalt 2.500 – 4.000 højdemeter
Alle etapebeskrivelser inkl. km/hm angivelser er vejledende og kan afvige. Vi tilpasser til deltagernes niveau, vejr og anvisninger fra lokale myndigheder og grundejere.
Niveau inddeling
På denne tur kan du vælge mellem to eller tre niveauer, afhængig af deltagerantal.
Du kan ila. turen skifte hold så tit du vil alt efter dagsform, mavefornemmelse, ruten og humør.
Husk at vores ture ikke er træningslejr eller konkurrence, vi har plads til alle der vil eventyr og har en velholdt MTB, fornuftig teknik og en god basisform.
Du skal dog være vant til at køre lange ture på over 2 timer, således at din bagdel er klar til en flerdages MTB-tur. Dette opnås ved regelmæssig cykling og lange træningsture.
E-MTB — meget velkomne
Turen er velegnet til E-MTB, da vi hver dag møder Supportbilen til frokost og du kan skifte batteri.
Er du i tvivl om turen er noget for dig, så ring til Michael Sommer, på tel. 22 22 19 22 eller “Light”-koncept og turudvikler samt turleder, Kim Folmann på tel 20 60 33 11 og lad os tage en uforpligtende snak om dit udgangspunkt og ønsker til MTB-ferien. Det skal være sjovt og sikkert for alle at være på tur.
Transport fra Danmark til Alsace t/r Frankrig
Du planlægger og betaler selv for din transport fra Danmark til Obernai t/r . Måske snupper du/I nogle ekstra dage på egen hånd før eller efter turen.
HUSK at booke evt. ekstra nætter på start/slut hotellet via os, så sikrer vi, der er plads, og at du ikke skal flytte værelse.
Kør selv
Startbyen Obernai i ligger knapt 900 km fra grænsen/færgen. Regn med mindst 10-11 timers kørsel.
Du parkerer bilen på en offentlig, videoovervåget langtidsparkering ca. 2 km fra hotellet.
Kører du i egen bil kan du tilkendegive, hvorvidt du kan medbringe en eller flere passagerer og deres cykel. Disse afregner direkte med dig efter aftale.
Fly eller tog
Fly: Der er normalt billige fly til Strassbourg både direkte og med stop.
Fra lufthavnen 19 minutter med tog til Obernai.
Tog: Tag med dag- eller nattog helt til Obernai. Kræver et par skift undervejs, men en hyggelig og afslappende rejseform.
Passager i bil
Ønsker du, hvis muligheden byder sig, at blive passager (evt. med-chauffør) i en bil, tilkendegives dette ved tilmeldingen.
Du betaler selv direkte til chaufføreren og står selv for forplejning og evt. supplerende overnatninger på ud- og hjemrejsen.
Eventuelle pladser fordeles efterhånden som de modtages.
Betaling aftales og klares indbyrdes og denne service er IKKE en del af turens pris eller MTB-Adventure ApS rejsetilbud.
Transport af din cykel og bagage
På denne tur tilbyder vi vores populære bagage- og cykeltransport.
Din MTB og en taske/kuffert kørers tur/retur fra Danmark i lukket kassebil eller trailer. Opsamling/udlevering fra Hovedstadsområdet samt i Trekantsområdet – nærmere detaljer følger en måned før afrejse. Regn med at din cykel skal afleveres senest 3 døgn før turstart.
Din MTB transporteres med forhjulet og pedaler afmonteret samt sadlen helt i bund, indpakket i tæppe.
Du kan sammen med cyklen få transporteret een (1) taske eller kuffert (max 20kg) med dit tøj og udstyr. På den måde kan du rejse nemt og billigt med flyveren kun med håndbagage og sparer både tillægget for bagage og cykel hos flyselskabet, samt bekymringerne om nu din bagage er med og kommer uskadt frem.
Prisen er kr. 1.100,- for denne transport.
Bestilles samtidig med rejsen eller senest 60 dage før afrejse, hvis der er ledig plads.
Forsikring
Din sikkerhed og tryghed ved sygdom eller uheld er meget vigtig for os.
Derfor kræver vi, at du har en rejseforsikring, der dækker deltagelse i MTB-ferier. Dit blå sygesikringsbevis dækker kun indlæggelse og behandling, som lokal borger. Privathospital, hjemtransport, ledsagere m.m. er ikke dækket uden en dedikeret rejseforsikring. Måske har du et kreditkort, hvor forsikringsdækning ved rejser er inkluderet, tjek selv hvordan du er dækket.
Vi anbefaler kraftigt, at du også har en afbestillingsforsikring med “før afrejse”-dækning, så du ved evt. skade eller sygdom, INDEN afrejse, er dækket.
Et lille men vigtigt ”plaster på såret”, hvis du er uheldig og må melde afbud.
MTB-Adventure refunderer efter vores normale handelsbetingelser også selvom det “ikke er din skyld”, du ikke kan deltage.
Har du ikke allerede en rejseforsikring, der dækker denne tur, anbefaler vi Goudas rejseforsikring, som kan bestilles på følgende link:
🔗 Enkeltrejseforsikring & Årsrejseforsikring
Husk en afbestillingsforsikring skal bestilles senest samme dag, som du bestiller rejsen, der ønskes dækket.
Antal pladser og turens gennemførsel
Der er plads til max 30 deltagere og turen garanteres gennemført ved mindst 15 deltagere.
Der lukkes for bestilling 30 dage før afrejse, herefter kan der forespørges på: info@mtb-adventure.dk
Når vi rammer turens max deltagerantal skriver vi til venteliste for max 5 personer.
Turpris pr. person fra kr. 11.450,-
Indkvartering i delt dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse kr. 3.000,-. (begrænset antal)
INKLUDERET
- 5 dagsetaper + introtur
- 7 x hotelovernatninger i delt dobbeltværelse
- 7 x morgenmad og 4 x aftensmad
- Overliggerdag med mulighed for sightseeing eller pool
- Danske guider og niveaudelte hold
- Supportbil med reservedele, reservecykel og skiftetøjspose
- Gratis energipulver fra PurePower
- Sportsbar med salg af energiprodukter og frugt
- Bagagetransport fra hotel-til-hotel
- Mekanikerhjælp fra guiderne, du betaler kun evt. reservedele
- Adgang til aflåst cykelparkering hver nat
- Daglig briefing med rutegennemgang, højdeprofil mm
- Afslutningsbobler
- Fælles online fotoalbum
- Returtransport til Obernai med tog
- MTB-Adventure cykeltrøje
- Livslangt medlemsskab af netværket “MTB-Adventure RIDERS”
IKKE INKLUDERET
- Rejsen Danmark – Frankrig t/r
- Drikkevarer
- Frokoster
- Aftensmad som spises ude på restaurant
- Lufthavnstransfer
- Bagage- og cykeltransport fra Danmark t/r (kan tilkøbes)
- Vintransport retur til DK, kr. 70,- per kasse (begrænset antal)
Det med småt
Efter bestilling modtager du en turbekræftelse med en komplet bestillingsoversigt.
Tjek grundigt, at den stemmer overens med dine ønsker til dit kommende MTB-eventyr, transport, trøjestørrelse, ekstranætter mm .
Indenfor 3 hverdage, efter at have modtaget din bestilling, fremsendes købsfaktura, med anvisning for indbetaling af kr. 1.500,- depositum. Restbeløbet indbetales 60 dage før afgang, der fremsendes ikke særskilt regning på dette, så sæt selv en reminder eller betal totalen med det samme.
Ændringer foretaget 7 dage efter bestillingsbekræftelsen er afsendt eller turen er bekræftet gennemføres, pålægges et håndteringsgebyr.
Enkeltrejsende som bestiller delt dobbeltværelse forsøges parret med en værelseskammerat af samme køn.
Går det ikke op med antallet, tildeles du automatisk enkeltværelse mod tillæg kr. 3.000,-
Iøvrigt henvises til vores gældende handelsbetingelser, som følger anbefalingerne Rejseankenævnet og pakkerejseloven.
Ønsker du at ankomme eller afrejse før elle senere efter turen, kan du bestille en ekstra nat gennem os.
Start — Les Jardins D’Adarlic Priserne for booking via os er |
Slut — Hotel-Restaurant Le Moschenross Priserne for booking via os er |
Du bestiller ekstranætter samtidigt med rejsen i vores bestillingssystem.
Ekstranætter betales sammen med restbetaling 60 dage før afgang.